Nyt på privatfronten

09-07-2013 16:23

Nogle internationale konkurrenceryttere har på det seneste holdt sportslig lav profil, og det har givet tid til at stifte familie

Det forlyder fra Buckingham Palace, at den internationale militaryrytter og tidligere europamester, Zara Phillips (Zara Tindall), venter barn med sin mand Mike Tindall. Zara Phillips er således det andet af Dronning Elizabeth II's børnebørn, der står over for at blive forældre. Kronprinseparret William og Kate forventes at skænke dronningen et oldebarn her i juli. Zara var dog så sent som i den forgangne weekend til start ved militarystævnet Barburry International Eventing.

Matthias Alexander Rath havde planlagt at gifte sig i slutningen af august måned med sin kæreste igennem flere år, Franziska Eisenmann. Da hans tophest Totilas stadig er på skadeslisten og Rath ikke har startet stævne i over et år, skriver Eurodressage, så var der masser af tid til at ændre planerne. Brylluppet stod i lørdags den 6. juli. 

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen