Nyt og innovativt insektdækken

10-05-2011 16:17
Tyske forskere har udviklet et nyt, let dækken, der yder optimal beskyttelse mod insekter, gennem en særlig tovejs beskyttelse af hesten
Copyright Ridehesten.com
Insektdækner, som vi kender dem - sommeren 2012 kommer det nye insektdækken på markedet. (Modelfoto: Ridehesten.com/Mette Andersen)

Udviklingen af dæknet foregik på Institut for Hygiejne og Bioteknologi ved Hohenstein Institutterne i Bönningheim, under ledelse af Dr. Timo Hammer i samarbejde med HKM Sports Equipment Gmbh. Ifølge Dr. Hammer er der to muligheder, når det kommer til insektbeskyttelse af heste – insektspray eller dækken. Formålet med undersøgelsen var at finde en løsning, der kombinerer begge metoder. Dæknet skal være så modstandsdygtigt som muligt over for insekternes bid og stik, og derfor blev flere typer tekstil testet overfor de bid- og stiktyper, der kendetegner europæiske insekter. Samtidig må det insektmiddel, der tilføres dæknet ikke fremkalde allergi, heller ikke hvis andre heste eksempelvis slikker på dæknet. Det færdigudviklede insektdækken er fremstillet af et letvægtsmateriale, der er både vandtæt, åndbart og kan vaskes. Derudover kan dæknet udstyres med et udskifteligt system, der frigiver det aktive, naturlige insektmiddel og beskytter hesten i adskillige uger. Insektdæknet forventes at komme på markedet i sommeren 2012.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner