Nyt nummer af Ridehesten er ude

02-01-2020 18:35

Camilla Tiefensee Schrøder

I Ridehestens januarnummer kan du læse om alt fra moderne ifolingsteknikker til Danish Christmas Show. Knap 150 siders spændende læsning venter på dig!

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Så er årtiets første udgave af Ridehesten kommet på gaden! Magasinet er fyldt med spændende faglige artikler, interviews og reportager med sidste nyt fra hesteverdenen.

Blandt månedens profiler er springrytteren Christine Thirup Christensen og dressuravlerparret Tina og Nicolai Jepsen fra DV's Region 2. Vi har også været på besøg hos berider Allan Grøn, som giver tips og tricks til vintertræning af unge heste direkte videre til jer læsere.
I vores faglige artikler stiller vi skarpt på bl.a. luftvejssygdomme, hesteloven og debatten om trænerlicens. Herudover kan du læse om moderne ifolingsteknikker. Inden for de seneste år er en ny teknik taget i anvendelse i hesteavlen: ICSI (Intra Cytoplasmisk Sædcelle Injektion), som i praksis er reagenslgasbefrugtning under mikroskop. Netop denne teknik har de to danske dyrlæger Emma Lorenzen og Jannie Spanner specialiseret sig i, og Ridehesten har besøgt dem på deres højteknologiske laboratorium i Hellevad.

Sportsligt ser vi tilbage på to store stævner fra slutningen af 2019: Danish Christmas Show og Ecco Cup-finalen. Vi bringer også vores reportager fra Oldenburgerhingstekåringen i Vechta, hvor mange danskejede præmiehingste skinnede igennem, og hingstekåringen Westfalen, hvor dressurfløjhingsten Dynamic Dream e. Dream Boy blev solgt for 1.9 millioner euro til Helgstrand Dressage og familien Kaspzrak.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I månedens magasin kan du læse Dansk Varmblods formands beretning for år 2019, hvor Jan Pedersen ser tilbage på et succesfuldt jubilæumsår. Og så begynder vi så småt at se fremad mod Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning 2020. Allerede nu er der kommet mange spændende indslag på programmet, som du kan læse om i magasinet.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner