Nyt nummer af Ridehesten er ude

01-02-2019 09:47

Camilla Tiefensee Schrøder

Hingstekåringen i Herning – i år med 40 års jubilæumsshow – nærmer sig med stormskridt, og i februarnummeret af Ridehesten kan du få indblik det spændende program. Derudover kan du blive klogere på fremtidens hestehold i månedens tema

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Hvordan skal vi fodre, håndtere og opstalde vores heste i fremtiden? Det spørgsmål stiller Ridehesten skarpt på i månedens tema, hvor vi ser på, hvordan man som hesteejer kan skabe nogle rammer, der minder så meget som muligt om hestens oprindelige miljø i naturen. Tre konkrete bud på fremtidens hestehold er vandrefolde, hø som primær foderkilde og barfodstrimning og hø frem for kraftfoder.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Som vanligt kan du fordybe dig i en lang række faglige artikler i denne måneds nummer af Ridehesten. Du kan få tips til gode opsidningsvaner af ride- og hestefysioterapeut Nikoline Hostrup Borge, læse Jytte Lemkows artikel om den gode piaffe, fordybe dig i dansk dressurs historie. Og vidste du, at ryttere tror, de ved mere, end de egentlig gør? Det viser forskning.

Blandt månedens profiler er OL-rytteren Merethe Jensen, som fortæller om en skillevej i sit liv, og U25-rytteren Laura Hviid, som netop har overtaget Sille Engermann's Darius.

Vi glæder os til Herning...
...og at dømme ud fra salget af billetter, som i år ligger markant over normalen, er der mange andre, der har det ligesom os på Ridehesten.
I februarnummeret kan du læse mere om årets program i Herning, som selvfølgelig bliver noget helt særligt, nu hvor der er 40-års jubilæum.

Abonnement på Magasinet Ridehesten.

Trine Askjær-Jørgensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen