Nyt magasin på gaden

02-12-2016 16:06

Britt Carlsen

December måneds udgave af magasinet Ridehesten, på hele 244 sider,  er nu på gaden med et stort antal faglige artikler, profiler og spændende reportager 

Nyheden fortsætter efter annoncen

I decembernummeret af Ridehesten er der et stort antal faglige artikler. Du kan læse om astma, hvordan lidelsen opstår, og hvordan den behandles og forebygges. Luftvejslidelser er udbredte hos heste, men kan man egentlig med sindsro købe en hest, som har en historik, som omfatter en luftvejslidelse? Og hvad siger forsikringsselskaberne til det?

Den søde juletid er lige over os, og Ridehesten har spurgt en række kendte ryttere, hvordan de fejrer højtiden, og hvad de ønsker sig til jul. Det er der kommet mange sjove og tankevækkende svar ud af.

Vintertid er også dækkentid, og hvordan er det nu med dækkener, hvad betyder ”denier” samt MPV- og HT-værdi? Det og meget andet omkring dækkener, får du svar på i Ridehesten.

Nyheden fortsætter efter annoncen

De store, tyske hingstekåringer er nu overstået. Danske hingsteholdere og danskopdrættede hingste har sat deres præg på kåringerne. Den suverænt flotteste og mest velgående unghingst ved de tyske kåringer var danske Blue Hors Zackerey. Flere spændende unghingste er på vej til Danmark, og du kan læse meget mere om de tyske kåringer i magasinet.

Midt i den mørke tid kan man læse om Mediterranean Equestrian Tour, en solbeskinnet række af springkonkurrencer afviklet i Spanien et stenkast fra Middelhavet.

Med nytårets komme er der adskillige ponyryttere, som falder for aldersgrænsen, og må sige farvel til deres pony. Det har 19-årige Emilie valgt ikke at gøre, og hun starter nu dressurstævner mod heste - og det med succes.

Alt dette og meget, meget mere kan du læse i magasinet Ridehestens store december udgave. Har du ikke abonnement kan du bestille magasinet HER.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen