Nye topmoderne stalde står klar til VM i Aachen

10-07-2026 06:27

Når verdenseliten samles til VM i Aachen, bliver det med helt nye rammer bag kulisserne. Et nyt staldkompleks med 204 bokse står klar til hestene, hvor der i særdeleshed er lagt vægt på hestevelfærd, tilgængelighed og bedre forhold for grooms

Copyright Ridehesten.com
En ny topmoderne staldbygning med 204 bokse stĂĄr klar til bĂĄde hestene, rytterne og deres grooms, nĂĄr VM i Aachen skydes i gang om lidt mere end en mĂĄned. Foto: FEI Aachen/ ALRV
Nyheden fortsætter efter annoncen

Når verdensmesterskaberne i seks ridesportsdiscipliner skydes i gang i Aachen fra den 11.-23. august, bliver det ikke kun ryttere og heste, der møder forbedrede rammer. Arrangørerne har netop færdiggjort et omfattende staldbyggeri, der skal sikre optimale forhold for både heste, ryttere og grooms under mesterskaberne. 

Det nye staldkompleks erstatter fem ældre staldbygninger og rummer i alt 204 rummelige bokse, som lever op til FEI's højeste standarder. Blandt forbedringerne er et moderne ventilationssystem, der skal sikre et optimalt staldklima med særligt fokus på hestevelfærd, funktionalitet og tilgængelighed. 

Selvom faciliteterne er helt nye, er de opført med respekt for Aachen-anlæggets historie. Arkitekturen er inspireret af de karakteristiske staldbygninger fra 1930'erne og 1940'erne, så områdets særlige atmosfære bevares. Det omfattende byggeprojekt er finansieret af det tyske indenrigsministerium på baggrund af en bevilling vedtaget af Den Tyske Forbundsdag. 

Verdensmesterskaberne stiller de allerhøjeste krav til indkvarteringen af hestene, og derfor var det nødvendigt at bygge nye stalde. Vi videreudvikler de standarder, vi allerede er kendt for, og skaber endnu bedre muligheder for at tilgodese hestenes behov. Hestenes trivsel har altid været vores højeste prioritet, og de nye stalde understreger endnu en gang vores fokus på kvalitet og reel hestevelfærd, siger Birgit Rosenberg, bestyrelsesmedlem i Aachen-Laurensberger Rennverein (ALRV) til FEI Aachen

Den tyske dressurstjerne Isabell Werth fremhæver ligeledes betydningen af de nye faciliteter:

Det er enormt vigtigt, at hestene har et roligt sted, hvor de kan slappe af og restituere. Temperatur, loftshøjde, boksstørrelse og luftcirkulation er i absolut topklasse og bidrager til hestenes trivsel, siger Werth.

Copyright Ridehesten.com
Det ikoniske stadion danner rammen om VM i hele seks ridesportsdiscipliner. Foto: FEI Aachen/ Arnd Bronkhorst

Bedre forhold for paradressur
I de nye byggeri er der samtidig lagt stor vægt på tilgængelighed i det nye byggeri. Blandt andet er staldene udstyret med et moderne orienteringssystem, handicapvenlige toilet- og badefaciliteter samt særlige områder til opbevaring af elektroniske hjælpemidler såsom kørestole og gangstativer. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det får især betydning for paradressurrytterne, som er en del af VM-programmet sammen med fem andre discipliner, nemlig springning, dressur, military, kørsel og voltigering.

Fokus på både heste og grooms
Arrangørerne har desuden haft fokus på forholdene bag kulisserne. De mange grooms får deres eget opholdsområde med spise- og afslapningsfaciliteter i umiddelbar tilknytning til staldene, ligesom de korte afstande skal gøre hverdagen lettere under det travle mesterskab.

For os hos Aachen-Laurensberger Rennverein går topsport og hestevelfærd altid hånd i hånd. Grooms spiller en afgørende rolle i dette. Derfor ligger det os meget på sinde at gøre deres ophold i Aachen så behageligt som muligt, siger Birgit Rosenberg. 

HAVENS, som er officiel foderpartner ved VM i Aachen, støtter også op om forholdene for grooms. Ved ankomsten til Allianz Park vil 800 nøje sammensatte goodiebags blive uddelt som en anerkendelse af deres store indsats bag kulisserne.

Samtidig sørger den hollandske foderproducent for, at alle heste får adgang til individuelt tilpasset foder. Omkring 1.750 sække specialfoder vil være til rådighed under mesterskaberne, så de enkelte landes og hestenes forskellige behov kan imødekommes.

Verdensmesterskaberne i Aachen afvikles fra den 11. til 23. august og samler verdenseliten i springning, dressur, paradressur, military, kørsel og voltigering. 

Kilde: FEI Aachen 2026. 

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner