Annika Knudsen Lorentsen
Forskning har vist, at kolik forekommer med en vis sæsonvariation. Et britisk studie, som fulgte koliktilfælde over en tiårig periode, fandt blandt andet, at store ophobninger i tyktarmen var hyppigst i efterårs- og vintermånederne med en top omkring december og januar. Forskerne peger blandt andet på ændringer i opstaldning, motion og fodring som mulige forklaringer.
En anden undersøgelse af 120 tilfælde af foderophobning i tyktarmen fandt, at 41,2 procent af tilfældene opstod om vinteren, hvilket var den højeste andel af alle årstider. Mange af hestene havde samtidig oplevet ændringer i management, blandt andet ændret fodring, mere opstaldning eller mindre motion.
Vinteren kan også påvirke hestens væskeindtag. Når heste drikker mindre, øges risikoen for, at tarmindholdet bliver mere tørt og bevæger sig langsommere gennem tarmen. Et nyere studie fra 2025 undersøgte netop sammenhængen mellem vintervejret og kolik og fandt, at en stor andel af de undersøgte kolikheste havde tegn på dehydrering. Forskerne understreger dog, at sammenhængen mellem hurtige temperaturændringer og kolik kræver yderligere undersøgelser.
Forebyggelse handler derfor blandt andet om at sikre fri adgang til frisk vand, holde fodringen så stabil som muligt og bevare hestens daglige bevægelse og foldtid, når vejret tillader det. Pludselige ændringer i foder, opstaldning eller motionsniveau bør så vidt muligt undgås.
Kolik kan have mange forskellige årsager, og vinteren er ikke i sig selv en direkte årsag til kolik. Men de ændringer i hestens hverdag, som ofte følger med årstiden, kan være med til at øge risikoen for bestemte typer af kolik. Det viser forskning også.
Kilder:
