Nye regler for ponymåling

05-12-2017 06:26

Camilla Tiefensee Schrøder

Fremover vil det være muligt at få to ordinære målinger og en ankemåling

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Efter repræsentantskabsmødet i april nedsatte Dansk Ride Forbunds bestyrelse en arbejdsgruppe, som skulle evaluere proceduren for ponymåling. Formålet var at gøre proceduren mere smidig for ponyejerne uden at gå på kompromis med hestevelfærd og økonomien. Arbejdsgruppen er nu færdig med arbejdet, og den mest markante ændring er, at der fra den 1. december 2017 er mulighed for to ordinære målinger og en ankemåling. Det skriver Dansk Ride Forbund.

Genmålingsår
Da ændringen giver ret til to ordinære målinger mod tidligere en, har arbejdsgruppen besluttet at lave et genmålingsår for tidligere fremstillede heste/ponyer, som får mulighed for at stille til en ekstraordinær måling. Genmålingsåret gælder fra 1. december 2017 og udløber 30. november 2018. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Prisen for en ankemåling bliver desuden også prisreduceret. Reglementet er tilrettet, og der er lavet en ny brugervejledning. Det er meget vigtigt, at man læser begge inden fremstilling til måling. Du finder dem her

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner