Nye regler for Danmarks Cup

17-05-2023 09:56

Charlotte Kusk Berwald

Ved årets Danmarks Cup er der lempet lidt på reglerne, således at endnu flere ryttere kan deltage i stævnet, der afvikles over tre dage

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Lærke Eifler
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ryttere der i indeværende kalenderår har deltaget i DRF-mesterskab for ponyer, children, junior eller young rider samt Danmarks Cup for heste, kan ikke starte Danmarks Cup for ponyer.

LB Danmarks Cup for ponyer er som noget nyt også åben for ryttere, med rytterkategori 1. Ryttere med rytterkategori 1 skal dog have gennemført sværhedsgrad 1 med 0 fejl eller opnået en stilkarakter på 8. Dette mesterskab er kun åbent for ryttere med rytterkategori 1 og 2.

LA Danmarks Cup for ponyer er åben for ryttere med rytterkategori 2, 3 og 4. Ekvipagen må dog ikke have placeringer i sværhedsgrad 3.

MB Danmarks Cup for ponyer er åben for ryttere med rytterkategori 3, 4 og 5. Rytteren må ikke have gennemført sværhedsgrad 5 i kvalifikationsperioden. Kvalifikationsperioden er indeværende år plus de to foregående. Ryttere med rytterkategori 3 skal have minimum 2 nulrunder i sværhedsgrad 3.

Som noget nyt rides kvalifikationerne i 1*-springning og finalerne afvikles i 2**-springning. Det er fortsat metode B0 i kvalifikationerne og metode S2 i finalen.

Danmarks Cup afvikles for pony hos Silkeborg Rideklub d. 25. - 27. august

Nyheden fortsætter efter annoncen

LB Danmarks Cup for heste er kun åben for ryttere med rytterkategori 2.

LA Danmarks Cup for heste er kun åben for ryttere med rytterkategori 2, 3 og 4. Ryttere med rytterkategori 4 må dog ikke have opnået placering i sværhedsgrad 4 for heste i kvalifikationsperioden.

MB Danmarks Cup for heste er åben for ryttere med rytterkategori 3, 4 og 5. Ryttere med rytterkategori 5 må dog ikke have opnået placering i sværhedsgrad 5 for heste i kvalifikationsperioden.

Kvalifikationsrunderne rides i 1*springning, der afvikles i metode A. Finalen rides i 2**-springning og afvikles i metode A.

Danmarks Cup afvikles for hest hos Silkeborg Rideklub d. 21. - 23. juli

Læs mere om Danmarks Cup her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner