Signe Wiese
Alltech lancerede i 2009 Lifeforce Formula op til Alltech FEI World Equestrian Games i Kentucky 2010. Produktet havde stor succes i Nord Amerika men tilbagemeldingerne lød på at man kunne ønske sig adgang til flere af Alltechs løsninger. Resultatet af yderligere produktudvikling har betydet at Lifeforce serien nu rummer 3 forskellige løsninger – Lifeforce Focus til fritidsheste med lav aktivitet, Lifeforce Formula til avls heste og fritidsheste med moderat aktivitet og Lifeforce Elite til konkurrence heste og heste med højt aktivitets niveau. Lifeforce lanceringen sker i samarbejde med Equ-Nordic i forbindelse med Danish Christmas Show på Vilhelmsborg fra den 4. til 9. december 2012. Equ-Nordic, etableret i 2000, ejes af exam. berider Stine Steffensen og er beliggende i Starup ved Grindsted. Stine blev udlært som berider i år 2000. Siden har hun fungeret som daglig leder på en række rideskoler og har ligeledes drevet ridecenteret Trindmosegaard ved Starup/Grindsted indtil juli måned 2012. I de seneste 5 år har Stine også beskæftiget sig med salg af tilskudsprodukter og foder til heste hos Spillers Danmark. - Equ-Nordic er stolte af at være samarbejdspartner med Alltech på Lifeforce serien og ser store muligheder for serien i Danmark. Produkterne retter fokus på at løse de vigtigste problemstillinger indenfor ernæring og sundhed og er bakket op af stærke forskningsresultater samt Alltechs 30 årige erfaring indenfor ernæring og sundhed af heste, udtaler Stine Steffensen. - Equ-Nordics erfaring og netværk gør os overbevist om at vi har fundet den rette samarbejdspartner til lanceringen af Lifeforce serien i Danmark. Sammen ser vi frem til at levere effektive løsninger som kan forbedre fordøjelsessystemet, styrke immunforsvaret og optimere præstationerne hos danske heste, siger Alltechs Adm Direktør Morten Biel Hansen. Kilde: Pressemeddelelse