Ny undersøgelse af velfærd for terapiheste

04-10-2021 10:29

Merete Haahr

Et nyt studie vil undersøge, hvordan man bedst kan udvælge og træne fuldblodsheste, når de går fra at være væddeløbsheste til at blive brugt som terapiheste

Copyright Ridehesten.com
Projektet er det første af sin art, der undersøger terapi set fra hestens perspektiv. Foto Ridehesten.com/Marie Helene Rohleder
Nyheden fortsætter efter annoncen

Forskere fra Bristol universitets veterinærafdeling har i samarbejde med organisationen, Racing to Relate gang i et pionerprojekt, hvor målet er at udvikle en anerkendt velfærdsstandard for tidligere væddeløbsheste, som skal fungere som terapiheste i arbejde med hesteassisteret terapi.

Undersøgelse af hvordan fuldblodsheste kan klædes på til at agere terapiheste

Fulblodsheste er kendetegnet ved deres store følsomhed, og dette projekt vil med en forskningsbaseret tilgang arbejde for at kunne forberede og træne dem bedst muligt til deres fremtidige arbejde som terapiheste. Hesteassisteret terapi involverer arbejde med en bred gruppe af mennesker fra krigsveteraner og handicappede børn til mennesker, der har mentale helbredsproblemer. Forskningsprojektet, som er finasieret af John Pearce Foundation, er det første af sin art, der undersøger hesteassisteret terapi bredt i flere lande, og projektet vil se på praksis i henholdsvis England, USA, Frankrig og Irland for at forstå, hvordan hesteassisteret terapi påvirker hestene. 

Claire Neveuyx er ph.d.-studerende ved dyrlægeskolen i Bristol. Hun er dybt fascineret af forholdet mellem mennesker og heste og skriver speciale om projektet her. Hun har arbejdet med fuldblodsheste i mange år, specielt hopper og ungheste, og har altid været imponeret over deres følsomhed, 

Neveuyx har tidligere arbejdet med hesteassisterede terapiprogrammer, og derfor har hun besluttet sig for at være en del af dette tværfaglige pionerprojekt. Hun fortæller, at hun ser frem til at kunne bidrage til forskningen, fordi hun mener, at det er vigtigt at vurdere, om hestene passer ind i hesteassisterede terapiprogrammer ved at få en bedre forståelse for fuldblodshestenes personlighedstræk. Det er med til at sikre bedre velfærd for både heste og mennesker.

Standard for udvælgelse af træning af terapiheste

Nyheden fortsætter efter annoncen

Formålet med forskningen er at skabe en global standard for udvælgelse og træning af terapiheste og at forbedre velfærden blandt andet for tidligere væddeløbsheste, som skal have en ny og succesful fremtidig karriere indenfor terapien. 

Hidtil har der kun været udført meget lidt forskning indenfor velfærden for terapiheste og omkring, hvordan terapien og arbejdet med mennesker påvirker hestenes velbefindende. Forskerne vil analysere hele uddannelsesprocessen for heste i terapisektoren for at få et mere klart billede af, hvorfor og hvordan heste udvælges til denne særlige rolle. Målet er til fulde at forstå den nuværende udvælgelse og træning i branchen og identificere de særlige karaktertræk, som gør hestene egnede til en karriere inden for hesteassisteret terapi. Studiet vil også undersøge dagligdagen og rutinerne for terapihestene og se nærmere på hvilke overvejelser, der er gjort ift. hestenes velfærd. 

Terapien set fra hestenes synspunkt

Dr. Mathilde Valenchon, som er forsker ved dyrlægeskolen ved Bristol Universitet og supervisor for ph.d.-projektet, er glad for, at projektet er udviklet med fokus på at opnå en bedre forståelse for og af hestene, som bruges i terapien. Hun er specielt glad for, at projektet tager udgangspunkt i  terapien set fra hestenes synspunkt. 

Disse heste udfører nemlig en meget speciel og værdifuld rolle i samfundet, men alligevel er der kun foretaget meget lidt forskning på området i forhold til at forstå velfærden for de heste, der uddannes til terapiheste, og hvordan det går dem igennem deres karriere. 

– Det varmer mit hjerte at se den interesse, der har været rundt omkring for at bruge resultaterne af vores studier til at udvikle en ny standard for terapiheste, noget som vil have en længerevarende effekt på hestens velfærd, slutter hun.

Læs mere på University of Bristol. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner