Ny mishandlingssag?

25-07-2008 10:01

Maja Golles

20-årig hoppe er sandsynligvis blevet mishandlet med knivstik i en fold i Vemmelev mellem Slagelse og Korsør onsdag.

Ejeren til en 20-årig hest havde tidligt onsdag morgen lukket hesten på fold. Om eftermiddagen opdagede ejeren en skade tæt ved hestens skede. - Det er en flænge ved siden af hestens skede, en flænge der er cirka 10 cm. lang og 5 cm. dyb, altså et voldsomt sår, fortæller Vicepolitikommisær Jørgen Christensen fra Sydsjælland og Lolland-Falsters politi til DR Sjælland. Der blev også fundet en kniv i folden, men det vides endnu ikke, om den er blevet brugt til at mishandle hesten. Den var nemlig ikke smurt ind i blod, men den vil naturligvis blive undersøgt nærmere. Bl.a. vil den blive undersøgt for eventuelle fingeraftryk. Hesten har efterfølgende fået sin flænge syet sammen. Du kan læse om overfald og mishandling af heste i et stort tema i Ridehestens juninummer - bl.a. er der en artikel om forbrydelsen at skære i heste. Kilde: DR Sjælland

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen