Ny forskning i hestens gangarter

01-05-2012 07:21
En rask hest, som ikke er halt, garanterer i følge ny forskning ikke, at gangarterne er symmetriske
Copyright Ridehesten.com
Modelfoto: Ridehesten.com

Resultaterne af et nyt studie, udført vha. 3D viser, at vinklerne i hestens ben under bevægelse ændres afhængigt af bevægelsesretning mv. Tidligere undersøgelser på området havde fået en gruppe hollandske forskere – ledet af Lotte Hardeman – fra Utrecht Universitet, til at se nærmere på symmetrien i hestens gangarter vha. 3D-teknologi. Vinklerne i hestens ben blev undersøgt nærmere i både skridt og trav hos sunde og raske heste, der både bevægede sig ligeud og på cirkler, på både hårdt og blødt underlag. Undersøgelsen viste tydelige forskelle og asymmetri i bevægelsen af fx ind- og udvendige benpar – særligt når hestene bevægede sig på volter i retning med uret. Forskellen kan fx skyldes en naturlig assymmetri. Kilde: The Horse

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner