Maja Golles
Miniaturehesten KBuck mistede sit ene øje, da han var blot 5 dage gammel. Det lykkedes nemlig ikke veterinært at redde øjet, og forventningen var derfor, at KBuck skulle nøjes med at leve sit liv som selskabspony. Takket være den nye øjenprotese ser det nu ud til, at han alligevel får en chance for at klare sig godt på showbanerne. Du kan i øvrigt læse meget mere om den amerikanske miniaturehest som race i november måneds Ridehesten Junior, hvor vi besøger en opdrætter, der i 2004 var den første dansker til at importere en sådan hest direkte fra USA. Kilde: Ridsport/Avel & Hästsport