Ny forpagter af Cafè Vilhelmsborg fra 1. april

30-03-2011 15:26

Maja Golles

Den kommende weekends Baltic Cup stævne på Vilhelmsborg for pony- og juniorryttere markerer, foruden indledningen af Baltic Cup sæsonen 2011, også et skifte på Det Nationale Hestesportscenter Vilhelmsborg

Fra d. 1. april overtages forpagtningen af opvisningshallens cafeteria ”Café Vilhelmsborg” nemlig af tyske Annette Wiemer, som er en meget erfaren dame i branchen. Annette har været i cateringbranchen siden 1992, og 90 % af hendes aktiviteter igennem årene har været i hestebranchen – både stævner, væddeløb og messer. Annette har yderligere selv 15 års fortid som professionel rytter og ridelærer, og hun brænder fortsat for hestesporten. I sin hidtidige cateringvirksomhed har Annette årligt haft ca. 50 foranstaltninger i Tyskland, England, Danmark, Holland, Belgien, Schweiz, Østrig og Tjekkiet igennem de sidste 10 år. Nævnes skal bl.a. Hamburg Derbyerne, CHIO stævnerne i Aachen, Equitana-Messerne, Bundeschampionaterne i Warendorf, internationale stævner i Gera, Donaueschingen, München, Wien, Hickstead , København, Aarhus, Odense, Bruxelles, Zangersheide, Gerry Weber-Open (tennis) , Linde German Masters, Mercedes Benz Championship og Casa Serena Open ( golf). Annette og hendes hjælpere vil bl.a. servere ordentlig morgenmads- og frokostbuffeter og varme retter i et mix af det tyske, italienske og danske køkken. Der skal udbydes både "fingerfood", samt varme retter på tallerken (pasta, kylling, frikadeller, ribbensteg, schnitzler, etc.) Desuden har Annette maskiner til brygning af kaffespecialiteter som Cappuccino, Latte Macchiato, Espresso, m.v....PLUS, ikke mindst, kagerne dertil, selvfølgelig! Til sommersæsonen er planerne, at der skal opsættes borde og stole på arealet udenfor opvisningshallen med udsigt til Vilhelmsborgs springstadion. Det er helt uden tvivl en meget erfaren dame i branchen, der fremover vil have sit daglige virke i caféen på Vilhelmsborg, og vi har derfor store forventninger til Annettes drift og udvikling af “Café Vilhelmsborg” i fremtiden.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner