Ny dato for stiftelsen af Working Equitation Danmark

06-10-2020 11:25

Annika Knudsen Lorentsen

På grund af corona-situationen blev den stiftende generalforsamling, som Working Equitation Danmark havde indkaldt til i slutningen af marts, aflyst - men nu er der en ny dato på plads

Copyright Ridehesten.com
Christina Winding og hoppen Esplêndida på 11 år. Foto: Marie Rogowski, Nadine Ruch og Sandra Böhling.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Working Equitation er en alsidig disciplin, som kan udøves af alle ekvipager. Working Equitation stammer fra Portugal, men har i mange år været en anerkendt disciplin i Sydeuropa herunder også i Spanien, Frankrig og Italien. De første europamesterskaber blev holdt i 1996.

Working Equitation består af følgende discipliner:

  • Dressur-test
  • Stiltest på forhindringsbane
  • Speedtest på forhindringsbane
  • Ko-test (krav i de høje klasser)

Det er således en disciplin, hvor der konkurreres på tværs af hesteracer, ridestil og på flere niveauer så alle kan være med.

Ekvipagens og ikke mindst hestens alsidighed bliver testet i de forskellige discipliner i varierende sværhedsgrad, og det kan derfor være en fordel med en hest er der lydig, adræt og modig.

Working Equitation kan derfor appellere til både fritids- og konkurrenceryttere, hvilket er medvirkende til, at Working Equitation er stormet frem i resten af verden og ikke mindst nabolandene til Danmark, hvor Working Equitation allerede er veletableret.

Nyheden fortsætter efter annoncen

På verdensplan er Working Equitation organiseret i ca. 20 lande - ikke kun i Europa, men også i f.eks. USA, Canada og Australien.

Danmark har tidligere været repræsenteret til internationale stævner i Working Equitation, bl.a. til EM i 2016, hvor Danmark stillede et landshold med 4 ryttere, hvor Danmark fik en flot 4. plads som hold.     

Indkaldelse til stiftende generalforsamling
Derfor vil man nu forsøge at stifte en forening for sporten herhjemme. Den stifetende generalforsmaling afholdes den 1. november 2020, kl. 13.00. Den afholdes på Birkelygaard, Åløkkevej 41, 5800 Nyborg. 

Da sundhedsmyndighedernes anbefalinger følges, vil arrangørerne gerne modtage en tilmelding såfremt man gerne vil deltage. Det kan ske til wedk@outlook.dk. 

Oplæg ved Christina Winding
Efter generalforsamlingen vil der være oplæg ved Christina Winding, som repræsenterer Danmark internationalt, senest ved VM i 2018 og EM i 2020. 

Christina vil i sit oplæg fortælle om disciplinen Working Equitation. 

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner