Ny dato for championatsfinalerne i dressur

07-10-2020 13:07

Annika Knudsen Lorentsen

Finalerne i Pavo og Dansk Ride Forbunds championater, som skulle have været i denne uge blev for et par uger siden udskudt - men nu har arrangørerne fundet nye datoer for finalestævnet, i hvert fald i dressurdisciplinen

Copyright Ridehesten.com
Jan Møller Christensen og Hesselhøjs Donkey Boy 2019. Foto: Ridehesten.com/Ida Dalgaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Dansk Ride Forbund har netop meddelt, at der er fundet nye datoer for afholdelse af Pavo og Dansk Ride Forbunds championatsfinaler i dressur 2020. Finalerne bliver afholdt på Blue Hors i uge 46. 

Rideforbundet skriver følgende:

"Som bekendt gjorde de gældende COVID-19-restriktioner det nødvendigt at udskyde det store finalestævne for landets bedste unge spring- og dressurheste, der skulle have være afviklet i den kommende weekend på Blue Hors. Det er nu lykkedes at få en ny dato i kalenderen for afviklingen af finalerne for dressurhestene. Det er atter Blue Hors, der lægger hus til, men netop myndighedernes restriktioner, med fokus på antal deltagere pr. arrangement, har medført, at finalerne i år afvikles på en lidt anderledes facon end beskrevet i bestemmelserne."

Den alternative afviklingsform har betydning for antallet af klasser pr. årgang, ligesom der er restriktioner på hvor mange armbånd der uddeles pr. hest. mm. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Læs mere om de tiltag der er taget for at gøre det muligt at afholde championatsfinalerne i dressur her

Endnu ingen dato for springfinalen
Der er endnu ikke fundet en løsning for afholdelse af championatsfinalerne i springning, men Dansk Ride Forbund meddeler, at der arbejdes på højtryk for at finde en løsning for disse:

"Der arbejdes fortsat på højtryk for at finde en afviklingsform og arrangør for springhestene."

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner