Nathalie og Andreas i top ti

25-02-2011 16:25

Britt Carlsen

Det blev en særdeles god World Cup klasse i Göteborg, set med danske øjne, da de to "debutanter" Helgstrand og prinsesse Nathalie leverede en god debut på deres unge heste
Copyright Ridehesten.com
Andreas Helgstrand og Polka Hit Nexen sluttede på 6. pladen i deres World Cup debut i Göteborg. (Foto: Ridehesten).

Dommerne var rørende enige om at sætte Adelinde Cornelissen og Jerich Parzival først i Grand Prix-klassen i Göteborg, hvorfra de bedste ryttere mødes i World Cup kür-klassen lørdag aften. Med 76,511% var hun klart bedre end svenske Patrik Kittel og Watermill Scandix på anden pladsen med 74,638% og den tyske toprytter Isabell Werth og Warum Nicht FRH måtte tage til takke med tredjepladsen og 72,319% Prinsesse Nathalie havde trukket startnummer et i Göteborg på den 10-årige avlshingst Horsebo Smarties e. Gribaldi. Det var parrets World Cup debut og Smarties viste, at han magter alle dressurens vanskeligste øvelser, blot mangler han endnu lidt styrke og erfaring på dette niveau. 66,149% blev deres resultat, hvilket rakte til en placering som nr. 9. Andreas Helgstrand var godt tilfreds med sin og Polka Hit Nexens debut i World Cup sammenhæng. Hoppen var noget hidsig i de imponerende omgivelser, og i tilbagetrædningen slog hun ud med det ene forben. Det er dog den energi og det drive, som rytterne skal ride på, når det bliver rigtig vanskeligt og krævende. - Hun skal bare ud og have noget mere erfaring, omgivelserne og stemningen til stævnerne kan man ikke træne hjemme i hallen, det skal opleves, forklarer han. Hoppens gode grundgangarter resulterede bl.a. i flere 9-taller i travøgninger og travers, mens det også blev til flere 8 og et enkelt 9-tal i passage. Dommerne var lidt uenige om parrets præstation, idet pladscifrene svingede fra 4 til 7, med den hollandske dommer Wim Ernes som topscore med 71,064% - samlet sluttede de på 6. pladsen med 68,383%

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner