Britt Carlsen
Spectator Judging er en app udviklet af tyske Daniel Göhlen, og den giver publikum mulighed for at engagere sig endnu mere i dressurkonkurrencerne, for nu kan man dømme med sammen med dommerne.
Ved at bruge app'en kan publikum score dressurkonkurrencerne præcist som sad de i dommertårnet. Man kan bedømme ridtet øvelse for øvelse, præcist som de officielle dommere, eller vælge en lidt lettere løsning, og give en slut score, hvilket jo giver mulighed for at nyde ridtet lidt mere.
Spectator Judging bliver anvendt her i Falsterbo, og den har vist en god sammenhæng mellem dommernes bedømmelse og publikums, naturligvis med en lille favorisering af de svenske ryttere.
I Grand Prix klassen fik vinder Patrik Kittel 73,237% fra dommerne og 74,745% fra publikum, Rikke Svane fik 72,42% fra dommerne og 71,022% fra publikum. I U25 Grand Prix fik klassens vinder Nanna Skodborg Merrald 71,791% fra dommerne og 72,885% fra publikum. Se publikum og dommerscorerne for de enkelte klasser her.