Næstved Sportsrideklub holder virtuelt stævne

02-02-2021 14:54

Annika Knudsen Lorentsen

Fra den 1. til den 20. februar har man hos Næstved Sportsrideklub mulighed for at deltage i et virtuelt stævne, hvor man kan stille op i både dressur og springning

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Sanne Kolind
Nyheden fortsætter efter annoncen

Næstved Sportsrideklub har besluttet sig for at holde virtuelt stævne nu hvor restriktionerne er forlænget. 

– Vi håber at mange vil deltage, og at det kan være til glæde for mange ryttere, især nu hvor restriktionerne er blevet forlænget, fortæller Catrine Horn fra klubbens stævneudvalg.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Stævnet foregår sådan, at man rider sit ridt i enten dressur eller springning hjemmefra, og så sender man en video ind til bedømmelse. Springrytterne bedømmes på stil af René Hocke, mens dressurrytterne bedømmes af Linda Fogh Pedersen. 

Stævnet er åbent for ryttere fra hele landet, alle ponyer og heste, og man kan ride i alle sværhedsgrader. Klubben har oprettet en Facebook-begivenhed hvor man nøje kan læse reglerne, og hvordan man gør. Den finder I her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner