Modeshow under Hesteliv i Hillerød

23-11-2014 12:59

Mange af Danmarks hestepiger og -drengeer i denne weekend til messen Hesteliv i Hillerød, hvor der igår bl.a. var modeshow, som gentager sig i dag kl. 13.30

Copyright Ridehesten.com

FrederiksborgCentret danner i denne uge rammen om tre fantastiske dage med den eneste indendørs hestemesse øst for Storebælt lige i hjertet af Nordsjælland. I år år byder messen på en ny placering af ridebanen med ekstra mange siddepladser, en ekstra udstillerhal, endnu flere stande, flotte shows og clinics samt et sær-arrangement med den 6-dobbelte Olympiske guldvinder i dressur Anky van Grunsven.
 
Opvisningsbanen er aktiv det meste af tiden, og byder på store navne som bl.a. Dennis Knudsen, Bo Høstrup, Tina Lund, Anne Sofie Nielsen og Isabelle Felsum. Mere end 70 udstillere står på standene med gode messetilbud, ekspertråd, rideudstyr og alt i udstyr til rytter og hest. 

Et glimt fra modeshowet fra Hesteliv blev igår vist på TV2/Lorry - der er flot modeshow igen i dag kl. 13.30. Se klip fra TV2/Lorry HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner