Thomas Bach Jensen
Mistral Højris er en af de få Dansk Varmblodsheste, der er produceret som modelhest af det kendte amerikanske Breyer Horses. Mistral Højris e. Michellino / Ibsen (opdr. Betty Rasmussen) er under engelske Laura Bechtolsheimer den Dansk Varmblodshest, der har vundet fleste internationale mesterskabsmedaljer siden Marzogs storhedstid for 25 år siden. Mistral Højris og den sorte KWPN-hingst Totilas er to af de dressurheste, som Breyer Horses har produceret modeller af, og de skulle sælge som varmt brød efter OL 2012 i London. Den første Dansk Varmblodshest, som Breyers Horses lavede en model af, var hoppen Strapless e. Leandro, der var en af de mest succesrige heste i amerikansk huntersport. Strapless, der som 5-års blev solgt til USA af Kristian Skovrider, har som den hidtil eneste Dansk Varmblodshest fået plads i den amerikanske Hall of Fame i Kentucky.