Midt-West Ibi-Light fejret i Herning

16-03-2010 13:16
Avl
Elitehingsten Midt-West Ibi-Light blev i 1999 udnævnt til Årets Hingst i Dansk Varmblod. Ved den netop overståede hingstekåring kunne han lørdag fejre sin 25 års fødselsdag
Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com.

25-årige Midt-West Ibi-Light e. Ibikus/Limelight nød en varm modtagelse under gallashowet i Herning, hvor han med Margit Ørum i sadlen blev fejret af flere tusinde mennesker. Han er opdrættet af Poul Erik Nielsen, Stutteri Midt-West, der sammen med Jens Erik Markussen, stadig er hans ejer. Midt-West Ibi-Light er materialprøvevinder, fløjhingst, elitehingst, kvalificeret til OL i Atlante i 1996 og Årets Hingst i Dansk Varmblod i 1999. Ud over selv at have vist vejen i dressursporten med mange placeringer er han far til 140 afkom med næsten 2000 sejre og placeringer i dressur. Ved sin side havde Midt-West Ibi-Light sønnerne Broholm's Highlight og Mikado Engvang, begge succesfulde på Grand Prix-niveau og værdige repræsentanter for næste generations konkurrenceheste på højt niveau.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner