Merrald 2'er i World Cup i Lyon

03-11-2023 19:40

Annika Knudsen Lorentsen

I dag dansede Nanna Skodborg Merrald og Blue Hors St. Schufro sig til en flot andenpladsen i World Cup kür i Lyon, og dermed sikrede de sig en andenplads i World Cup-kvalifikationen

Copyright Ridehesten.com
Nanna Skodborg Merrald med Blue Hors St. Schufro. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I går red Nanna Skodborg Merrald for første gang i omtrent et halvt år ind på stævnebanen med den smukke sorte Blue Hors St. Schufro e. St. Moritz Junior/ Blue Hors Don Schufro, hvor de placerede sig på andenpladsen i World Cup Grand Prix i franske Lyon. 

I dag betagede de endnu engang dommerne i Lyon, da de sikrede sig endnu en andenpladsen, denne gang i World Cup Grand Prix Freestyle. I går var det omkring tre procent der adskilte den danske ekvipage fra vinderen, tyske Frederic Wandres med Bluetooth Old e. Bordeaux/ Riccione, mens de i dag nærmede sig tyskeren. 

Copyright Ridehesten.com
Nanna Skodborg Merrald med Blue Hors St. Schufro. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Nanna red til en score på 82,995 procent, og var altså blot 0,42 procent bag sin tyske konkurrent, som igen i dag sikrede sig sejren med 83,415 procent.

Igennem dagens kür viste Blue Hors St. Schufro mange flotte takter, og ekvipagen brillerede blandt i versaderne, hvor dommerne belønnede dem med høje karakterer. 

Det er den anden World Cup-kvalifikation i den vesteuropæiske liga i dressur, og Nanna Skodborg Merrald har redet sig til en andenplads ved begge kvalifikationer. Først i Herning, og nu i Lyon, og i Herning fortalte Nanna, at hun vil medbringe forskellige heste til flere af de kommende World Cup-stævner. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Jeg vil helt sikkert forsøge at gå efter World Cup-sæsonen, da det er rigtig gode stævner at ride, fortalte hun desuden. 

Efter dagens World Cup-klasse er Nanna Skodborg Merrald placeret som den tredjebedste på World Cup-ranglisten med 34 point, og det er de ni bedste fra den vesteuropæiske liga der sikrer en finaleplads. 

I dagens World Cup kür, var det franske Pauline Basquin med Sertorius de Rima Z Ifce e. Sandro Hit/ Voltaire Pref der tog tredjepladsen. Hun opnåede i dag 80,815 procent. 

Svenske Patrik Kittel, der fører ranglisten for World Cup-sæsonen i den vesteuropæiske liga, tog i dag fjerdepladsen med Forever Young HRH e. Fürst Fugger/ Don Bosco, mens hollandske Emmelie Scholtens med Indian Rock e. Apache/ Vivaldi tog femtepladsen. 

Resultat fra i dag. 

Samlet stilling.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner