Mavefornemmelsen sagde noget andet

12-10-2018 20:12

Britt Carlsen

Berider Søren Wind, der i eftersommeren fik job på Blue Hors, har nu besluttet at blive hos Helgstrand Dressage og dermed beholde sine gode heste og kolleger - det blev for svært at sige farvel

Copyright Ridehesten.com
Søren Wind bliver i Nordjylland hos Helgstrand Dressage.

Søren Wind har været ansat hos Helgstrand Dressage i godt tre år, men i eftersommeren fik han mulighed for at prøve kræfter med et job som rytter på Blue Hors fra november, noget han glædede sit til at prøve kræfter med, fortalte han dengang til ridehesten.com 

Da ansættelsestidspunktet kom tættere på fik det Søren til at genoverveje sin beslutning - at tænke på, at han jo grunden har det rigtigt godt hos Helgstrand Dressage. Så det satte gang i mange tanker, og han opdagede, at det var sværere for ham, at sige farvel til sine gode kolleger og gode heste, end han havde regnet med.

- Det var jo et super spændende jobtilbud, jeg fik fra Blue Hors, og jeg er sikker på jeg ville få gode kolleger og mange gode heste at ride - og det er jo et fantastisk sted, understreger Søren. Alligevel vidste han med sig selv, at det ville blive svært at rejse fra sine kolleger. - Vi er gode til at hjælpe hinanden, og så er der en fantastisk stemning i stalden. Jeg begyndte at se tilbage på det jeg har opnået med hestene de seneste par år - to sejre i Egnethedstesten, en sølvmedalje ved DM for U25 i år, med meget mere, og så sagde mavefornemmelsen noget andet, erkender Søren. Han fik en god snak med Andreas Helgstrand, fik sagt meget af den undervisning af elever han har stået for fra, så han bedre kan fokuserer på træningen af hestene, og det har givet noget ro i hverdagen. Det var en svær samtale for ham at tage med Blue Hors, fortæller han ærligt, men han mødte udelukkende forståelse og accept af beslutningen. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner