Maria Mejlgaard sejrer i CDIY i Østrig efter skade (Video)

14-04-2022 22:07

Christine Krogh Frausing
Skribent

De danske dressurryttere i Pferdezentrum Stadl-Paura, Østrig, har gjort det rigtig godt på førstedagen, og både for junior- og unrytterne er det blevet til flere flotte placeringer, hvor blandt andet Maria Mejlgaard sejrer for CDIY

Copyright Ridehesten.com
Maria Mejlgaard Jensen og Antango du Feuillard. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ved det internationale påskestævne i Pferdezentrum Stadl-Paura, Østrig, er seks danske ungdomsryttere til start i dagene 14. til 17. april. I dag, Torsdag, lykkes det blandt andet Maria Mejlgaard Jensen at sejre for ungrytterne, da hun i team-testen scorede samlet 70,833% ved de tre dommere. Maria red den 13-årige Antango du Feuillard e. Ampère/ Jazz. 

For Maria er det en stor sejr, da hun har været igennem noget af en rejse det sidste års tid. For cirka et år siden faldt Maria alvorligt af en hest, og først i September var hun oppe og sidde på hesteryg igen. I sidste uge var Maria til start i Sentower Park, hvor hun fik et fantastisk comeback, og blandede sig i toppen hele stævnet igennem.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I samme klasse blev Amalia Skjold nr. 6 med Stenagers Odessa e. Blue Hors Don Olymbrio/ Wilkens (opdr. Bjarne og May-Britt Chrisensen), da de red til samlet 66,618%.

Copyright Ridehesten.com
Valentin Munkedal og Karoline Ravnsbo. Foto: Privat

Blandt juniorrrytterne blev Valentin Munkedal bedst placeret dansker, da han med Severis Jodis e. Glock's Johnson/ Weltmeyer på bare 8 år red til 71,313%. På en 6. plads i samme klasse finder vi Karoline Mathilde Ravnsbo med Gørklintgårds Torrero e. Tailormade Temptation/ Sunny-Boy. De red til samlet 67,424%. 

i morgen gælder det den individuelle konkurrence, og du kan se start- og resultatlister her. 

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner