Mager distancehest skaber medieskandale

01-06-2014 11:49

Billeder af en udsædvanlig mager distancehest, der blev erklæret 'i form til at gennemgå ridtet' i Compiegne i sidste uger, skaber nu ny medieskandale i hesteverdenen

Copyright Ridehesten.com

Den usædvanligt tynde hest blev erklæret 'fit to race' ved dyrlægeundersøgelsen forud for distanceridtet i franske Compiegne i sidste uge (23. maj), og siden har billeder af den rejst verden rundt via de sociale medier på internettet. Endnu en sag der sætter distancesporten i et kedeligt lys. I Horse & Hounds artikel om sagen nævnes hesten ikke ved navn, men der lægges ikke skjul på, at den tilhører en rytter fra Mellemøsten. Tidningen Ridsport oplyser i en nyhed, at hesten hedder Shakla's Sudden Impact.

De firestjernede dyrlæger, som har godkendt hesten til at gennemføre en krævende distanceridt, mener ikke hesten er udmagret, blot tynd lige som mange menneskelige marathonløbere. Ikke desto mindre blev hesten stoppen allerede ved første gate og blev erklæret halt og ude af stand til at gennemføre ridtet. Tidligere på sæsonen er hesten dog set ved flere europæiske distanceridt. Det paradoksale er, at hvis denne hest blev set på en mark, ville ejeren sikkert blive anmeldt for vanrøgt, men tilsyneladende er den i fin form til godkendelse ved hårdt anstrengende distanceridt.

I de sociale medier beskrives synet af den tynde distancehest som "forfærdeligt", "skamfuldt" og "forstyrrende", og emner som doping og vandrøgt af distanceheste i Mellemøsten diskuteres heftigt.

Se artikel hos Horse & Hound HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner