Lars Mars
RYTTERENS TRIVSEL
Der er gang i den mht. fokus på ”Den mentale trivsel” i sportsverdenen – eller mangel på samme.
I Nyhederne og i flere dokumentar programmer i TV bliver der jævnligt skabt fokus på ”Sportsudøveres trivsel” – og om at mistrivsel er en stor del af mange sportsudøveres hverdag.
”Det skulle være så sundt at dyrke sport” – men hvad er så det der gør at mange sportsudøvere føler et stort pres, både fra dem selv og fra omverdenen?
Som både påvirker deres selvværd og glæde - og derved risiko for at der opstår mistrivsel.
Forældre og trænere her et stor ansvar
Jeg bliver helt sørgelig indvendig – når sportsudøver kan stå helt alene med ”knap så gode tanker”, som de prøver at skjule for omverdenen - eller hvis forældre, eller trænere ikke er opmærksomme, og registrere eventuelle adfærds- eller krops-ændringer hos udøveren, tidligt i situationen.
Jeg vil på ingen måde tage udgangspunkt i bestemte sager – bare følge op med vigtigheden i, at skabe fokus på ”mennesket inde i udøveren”, og ikke kun på udøverens præstationer.
Der er noget der ikke helt fungerer i sportsverdenen
Vi er desværre ikke kommet ret langt mht. at se fordelene/vigtigheden i at søge hjælp til vores mentale trivsel hvis noget ikke lige fungere.
Hvis der er opmærksomhed både fra udøveren selv, og fra alle omkring udøveren – bl.a. fra forældre, trænere, ledere, Forbund, Team Danmark – så er der meget større muligheder for, at hjælpe udøveren og ”mennesket inde i udøveren” - inden noget påvirker alt for meget, og skaber mentale- eller psykiske-udfordringer.
Lad os hjælpe udøveren med at opbygge kompetencer til at håndtere eventuelle udfordringer – både nu og fremadrettet
Lad os hjælpe rytteren med at opbygge mentale-kompetencer, der følger den sportslige-udvikling – så vi nedsætte risikoen for at rytteren og ”mennesket inde i rytteren” bliver ramt af et ”for stort pres” eller mistrivsel - både fra rytteren selv og fra omverdenen.
SUPERWOMAN / SUPERMAN
På en eller anden måde kommer både sportsudøveren og alle andre, måske bevidst eller ubevidst til, at tillægge sportsudøveren nogle ”mentale super kræfter”.
Desværre er der stadig en stor tabuisering ved at have mentale-udfordringer – og det er desværre stadig tabuiseret at bruge hjælp udefra (mentaltræner).
Mange sportsudøvere, forældre og trænere føler at det er pinligt, eller unødvendigt at have brug for hjælp til den mentale-del – derfor fortsætter de ofte bevidst eller ubevidst med mentale-udfordringer – og måske fortsætter de linen ud, så det påvirker trivslen både i hverdagen og til sporten - og i værste falde ”lukker de sig inde i sig selv”, mister lysten til sporten - eller får symptomer på diagnoser som stress, angst, spiseforstyrrelse, depression o.l.
Motionister, elite- eller professionelle udøvere
Alle sportsudøvere, og i alle sportsgrene er i risikogruppen for, at føle sig mentalt-presset, og føle mistrivsel på den ene eller anden måde – uanset på hvilket plan de dyrker deres sport.
Mange ryttere er ofte meget alene med deres sport, de træner selv, får enetimer, og har ofte deres forældre som hjælpere - og ponyen/hesten bliver i mange tilfælde deres ”bedste ven”, hvor de kan dele deres tanker.
Dette kan skabe et ”følelses-forum” som kan påvirke rytteren’ og ”mennesket inde i rytteren” trivsel – fordi at det er let at skjule eventuelle mentale-ændringer hos rytteren og ”mennesket inde i rytteren”.
Mål og ambitioner
Der er bestemt ikke noget forkert i at have mål, og at stræbe efter at nå langt i, og med sin sport – bare der konstant er en klar og synlig kommunikation, og forståelse hele vejen – samt at de mentale kompetencer går hånd i hånd med den sportslige-udvikling.
Hvis der er mest fokus på præstationen i forhold til GLÆDEN ved det som man gør, og glæden ved at finde løsninger, til at udvikle sig - så kan der let opstå ubalance, frustration og mistrivsel.
DERFOR ER DET MEGA VIGTIGT AT FORÆLDRE ER OPMÆRKSOMME PÅ BÅDE RYTTEREN OG DERES ”BARN” – SAMT AT TRÆNEREN ER OPMÆRKSOM PÅ DERES ”ELEV/RYTTER” OG ”MENNESKET INDE I RYTTEREN”.
Vi mangler stadig at sætte fokus på ”mennesket inde i udøveren”
Forældre kan meget let komme til at leve gennem deres barns sport og præstationer – for hvem vil ikke være stolt når ”barnet/udøveren” præstere godt, eller bliver udtaget til hold-konkurrencer, træningssamlinger eller Landshold.
Udfordringen er bare at ”barnet/udøveren” er super god til at aflæse forældrenes glæde, og ser hvor stolte de bliver - og hvor stolte forældrene fortæller om ”barnets/udøverens” succes til deres omgangskreds. Det hele kommer let til kun, at gå op i om ”hvordan det gik til sporten”.
DET HELE HÆNGER SAMMEN OG HAR EN STOR BETYDNING FOR HINANDEN
Ros og anerkendelse er som rusmidler, som narkotika, alkohol o.l.
Jo mere vi mennesker bliver rost og får anerkendelse – jo mere ”blomstre vi”, men jo mere søger vi det også.
Udfordringen er bare at mange udøvere føler, at der skal mere og mere til for at opnå ros og anerkendelse fra andre – og det kan blive stressende for udøveren at skulle honorere dette.
Det er rigtig godt at give ros og anerkendelse - bare at det er målrettet
Forældrene kan jo sagtens glæde sig over ”barnets/udøverens” succes – f.eks.:
Gør det bedste for jer selv - søg hjælp til at håndtere små eller større udfordringer - eller til at opbygge nye robuste mentale-kompetencer - inden noget fylder, og påvirker GLÆDEN, trivslen og udviklingen.
Læs også gerne på min blog, bl.a.:
Du kan også læse meget mere om mine forslag til optimering af rytteren, og hjælp til mental-sundhed, trivsel og velfærd – samt optimering til sund udvikling og præstation:
På min blog på Ridehesten.com
På min hjemmeside: WWW.RYTTEROPTIMERING.DK
Med sportslig hilsen
Lars mars
Mental- og fysisk træner samt optimering
