Lars Bak 2'er i Grand Prix

15-09-2023 20:34

Annika Knudsen Lorentsen

Ved det 4-stjernede stævne i polske Warszawa har to danske ryttere i dag redet sig til placering i den 155 cm høje Grand Prix. Lars Bak Andersen blev 2'er, mens Rikke Andersen sikrede sig syvendepladsen

Copyright Ridehesten.com
Lars Bak Andersen med Ethene. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det ene flotte resultat efter det andet er blevet redet hjem af de danske springryttere ved dagens internationale stævner, og to af de særligt flotte resultater opnåede de to danske ryttere, der i denne uge rider ved CSIO4*-stævne i Warszawa, Polen.

Her red to danske ryttere sig til placering i den 155 cm høje Grand Prix-klasse, hvor der i alt var 49 ekvipager til start. Seks af ekvipagerne kom fejlfrit igennem hovedrunden, og de skulle dermed ride om sejren i omspringningen.

Blandt de seks var Lars Bak Andersen, som i sadlen på den velspringende hoppe Ethene e. San Patrignano Corrado/ Cayado leverede en hurtig og fejlfri omspringning. Blot 0,13 sekunder afholdt dem fra at tage sejren, og de sluttede i dag på en utrolig flot andenplads efter belgiske Wilm Vermeier. Se video af Lars' omspringning nederst.

Copyright Ridehesten.com
Rikke Andersen og Chaccossini da de vandt bronze ved DM for senior i starten af august. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Som den bedste af de ryttere, der ikke kom i dagens omspringning, var Rikke Andersen, som i sadlen på den 11-årige Chaccossini e. Chacco-Blue/ Cassini II red med to tidsfejl i hovedrunden. Det betød, at ekvipagen sluttede på en flot syvendeplads i klassen.

Ved stævnet, blev Rikke Andersen ligeledes placeret to gange tidligere i dag. I 140 cm-klassen red hun Twilight e. Favorit Ask/ Lambrusco Ask (opdr. Bøje Aagaard Pedersen) fejlfrit og til en 12. plads. I klassen for 7- og 8-års heste red hun fejlfrit med Elle de Liebri Z og tog tredjepladsen. 

Start- og resultatlister fra stævnet. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner