Landsskuet går i luften

02-07-2014 16:58

En af Danmarks største dyrebegivenheder åbner torsdag dørene - og dét med 2500 dyr, 50.000 gæster og 50.000 kvadratmeters udstilling

Copyright Ridehesten.com

2500 dyr, 50.000 gæster og 50.000 kvadratmeter med produktudstillinger.

Det er ikke så få firbenede, tobenede og hjulbenede, der i øjeblikket er på vej mod Herning for at deltage i Landsskuet, et af landets største dyrskuer, der foregår fra 3. til 5. juli.

Under overskriften Heste for Alle har Landsskuet de seneste år sat endnu større fokus på hestene med en helt ny ridebane med hesteaktiviteter og underholdning samt omkransende stande med tilbud til hestefolket. 
Med spring- og dressur-konkurrencer, parelli show & clinic og voltigeringsopvisning er det blevet en succes. 
Området Heste for Alle placeres i år omkring en ny bane, tæt på hestestaldene. 

På Landsskuet vil der også blive giver kåret blandt andet den bedste 2-års, den bedste hoppe og det bedste føl, og en lang række hesteracer vil være at finde på pladsen.

Læs mere på Landsskuets hjemmeside her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner