Grethe Næsby
500 heste og ponyer deltager i weekendens landsfinaler på Vilhelmborg, mens der forventes omkring 1500 deltager og tilskuere til finalerne. Der er tradition for stor opbakning hos tilhængere til de forskellige hold, som medbringer heppekor, bannere og rigtig høj stemning! Landsfinalerne starter allerede i morgen tidlig og slutter søndag eftermiddag. Der vil være masser af fart og spænding ved stævnet, hvor der dystes i discipliner som kvadrille og ponygames. Dansk Ride Forbunds formand, Ulf Helgstrand, udtaler om landsfinalerne: "Den unikke stemning indbyrdes blandt de aktive ved Landsfinalerne bør danne forbillede for resten af vores sport. Her er man virkelig i stand til at glæde sig også på andres vegne, og ikke blot over en flot egenpræstation. Noget, mange flere kunne have glæde og udbytte af, også blandt de bedste i de enkelte discipliner. Vi kan alle lære af hinanden." Der er gratis entré til landsfinalerne, og du finder hele programmet via linket i højre side.
Læs alt om Landsfinalerne i Ridehesten JUNIOR's augustnummer!