Sara Clement
Eric Lamaze er blevet udnævnt til Årets Rytter af den hollandske årbog L’Année Hippique på baggrund af et succesfyldt år med blandt andet flere Grand Prix-sejre, og ikke mindst en individuel bronzemedalje ved World Equestrian Games i Kentucky med hesten Hickstead. Prisen blev overrakt under CSI4* i Maastricht sidst i november, og for første gang har rytterkollegerne været med til at stemme om hvem den prestigefyldte titel skulle gå til, skriver International Jumping Riders Club.
– Det er en stor ære at blive udnævnt til Årets Rytter, siger Lamaze, - Det er noget særligt at vide at det er bedømt af andre ryttere.
Eric Lamaze deltager i denne weekend ved FEI World Cup stævnet i Genève, hvor han blandt andet opnåede en 3. plads i fredagens klasse for de 10 bedste ryttere i Rolex Rankings.