Nina Marie Villadsen
“Avlshoppernes kvalitet og kombinationen med den rigtige hingst er afgørende for, om man er konkurrencedygtig og har succes som avler”.
Hesteavl er meget langsigtet og forbundet med store omkostninger. Det er derfor meget vigtigt at gøre sig overvejelser om målet med avlsarbejdet i egen besætning:
“Er middel godt nok - eller skal det være særdeles godt for at være godt nok?”
Når man har gjort sig overvejelser om ambitionsniveauet, og præciseret målene på kortere og længere sigt, kan man fortsætte med overvejelser om mulighederne i det nuværende hestehold.
Kvaliteten af avlshopperne udgør forskellen!
Den vigtigste ressource for den enkelte avler er avlshoppernes kvalitet. Avlshoppernes kvalitet i forhold til den øvrige avlsbestand er afgørende for hvad man kan forvente sig som avler.
Det kan være nyttigt at stille sig selv følgende spørgsmål:
“Hvad ønsker du at dine avlshopper skal give videre til afkommet?”
Hvis de egenskaber man ikke ønsker de skal give videre, er den overvejende del, skal man måske overveje om det er “avlshopper” man har i stalden. Hoppens tidligere resultater og afstamning, samt forældrenes og andre slægtninges resultater bør selvfølgelig undersøges nøje.
Husk at manglende afstamning kan være en begrænsende faktor for hestens muligheder i avl og brug. Det kan tage en menneskealder at opbygge en god afstamning i 4 led. Afstamningsforholdene, og de resultater der ligger “gemt” i afstamningsgitteret, har stor betydning for mulighederne, og for hvor hurtigt målsætningen kan opnås. Specielt de 2 første led, hvor slægtskabet og dermed antallet af fælles gener er størst, har betydning for hvad man kan forvente sig. De efterfølgende led bør hovedsaglig kontrolleres for undersøgelse af stabiliteten i afstamningen og eventuelle problemer med indavl.
Begrundelsen for de ovennævnte forhold er overførslen af egenskaber fra forældre til afkom. En hest, som den står foran os, er præget af både arveanlæg og det miljø (pasning, træning og fodring m.m.) den er opvokset i. Det er den genetisk bestemte del, der bestemmer i hvilken grad fremtidigt afkom kommer til at arve forældrenes egenskaber. Sammenhængen udtrykkes i det statistiske begreb heritabiliteten (arvelighedsgraden) for de enkelte egenskaber i avlsmålet. Arvelighedsgraden vil nærme sig 0 for egenskaber, der er meget miljøfølsomme og/eller hvis den arvelige variation er meget lille. Hvis arvelighedsgraden for en egenskab nærmer sig 1, er egenskaben robust overfor miljøpåvirkninger. Det betyder, at den overvejende del af variationen skyldes, at dyrene har forskellige gener. Arvelighedsgraden udtrykker også, hvor stor en del af en hests fænotypiske (udseende og fremtoning m.m.) afvigelse fra racens gennemsnit, der skyldes arv.
Tabel 1:
Høj = Over 0,5
Moderat = 0,5 - 0,2
Lav = Under 0,2
Sagt med andre ord:
“Jo højere arvelighedsgraden er – jo mere nøjagtig kan den genetiske værdi måles på hestens udseende og fremtoning”.
Arvelighedsgraderne er forholdsvis høje for eksteriøregenskaber og noget lavere for brugsegenskaber, hvor miljøet har større indflydelse.
Tabel 2:
Afstamningen giver altså informationer om hvad man forventer sig og et grundlag at arbejde udfra. Men husk, at der skal en lovende, velbygget og talentfuld hest til en god afstamning, ellers har afstamningen ingen interesse.
Avlshoppernes afstamning bør også vurderes i forhold til de potentielle hingste, der er mulighed for at kombinerer med, indenfor en given avlsretning.
Specielt indenfor avlsretninger med mere eller mindre “lukket stambog”, hvor udbudet af hingste ofte er begrænset, og hvor de succesfulde hingste ofte repræsenterer de samme “blodlinier”.
Som eksempel kan hingstelisten for Dansk Oldenborg Avl fra omkring år 2000, bruges. Her havde 20 ud af i alt 66 hingste Alexander OLH 492 repræsenteret i de første 3 led. Oberst OLH 445 var repræsenteret i afstamningen på 10 hingste, Expert OLH 484 på 10 hingste og Urprinz OLH 657 indtil videre på 9 hingste. Disse hingste er også kun undersøgt i de første 3 led. Det bliver derfor vanskeligere at kombinere hopper med disse blodlinier i afstamningen med den rigtige hingst efter kvalitetsmæssige kriterier. Sagt på en anden måde, kan det blive et spørgsmål om at finde en hingst, som hoppen ikke er i familie med. Resultatet af det bliver nemt, at den ønskede avlsfremgang udebliver.
Der er mulighed for at beregne indavlsgraden for både et enkelt individ og kombinationer imellem hingste og hopper på HesteData.
Succesfuldt valg af hingst!
Det bedste udgangspunkt for succes er hingste, der understøtter hoppens stærke sider og i øvrigt er så korrekt som mulig.
“Husk, at to yderpunkter kun sjældent og uforudsigeligt giver en middelværdi“
Det betyder, at benstillingen på afkommet, efter en indfodet hoppe, ikke nødvendigvis bliver korrekt efter en hingst med fransk benstilling. Det sikreste er altid en korrekt hingst, så tæt på avlsmålet som muligt, og som brugsmæssigt ikke er vidt forskellig fra hoppen.
Kontroller altid afstamningen, den aktuelle kåringsstatus og avlsværdien på de hingste du ønsker at bruge eller vælge imellem.
Det sikre bl.a. i mod:
Hvor kommer de nødvendige informationer fra?
De vigtigste informationer til udvalg af avlsdyr og rigtig kombination imellem avlsdyr kommer fra kåringer, brugsafprøvninger og konkurrencedeltagelse. Alt avlsarbejde drejer sig om udvalg af de mest egnede avlsdyr. Det medfører mulighed for konstant forbedring af racekarakteristikaer, type og brugsegenskaber m.m..
I takt med ændringer i hestenes brug, og nye tekniske muligheder, er der udviklet en række avlsforanstaltninger, der skal fremme sikker vurdering af hestenes formodede avlsværdi. EDB og moderne avlssystemer giver mulighed for beregning af de nødvendige statistikker og indekstal.
Disse informationer udtrykker resultaterne og den formodede avlsværdi, så sikkert som det er muligt på et givent tidspunkt i hestens liv. Resultaterne er overskuelige og giver mulighed for at oprangere avlsdyrene efter avlsværdi. Det vigtigste ved avlsværdiberegninger er oprangeringen, det gælder ikke mindst indekstallene. Udfra dem kan man udvælge en “bruttotrup” af mulige hingsteemner og eventuelt frasortere hopper.
Stambogsføringen er den vigtigste grundlæggende avlsforanstaltning i et rationelt avlsarbejde med heste.
Stambogsføringen omfatter:
Det giver mulighed for beregning af sikre statistikker og et sikkert grundlag for avlsværdiberegninger. Vær altid opmærksom på grundlaget for de informationer der benyttes. Vurder altid sekundære informationer og salgsmaterialer kritisk.
Resultaterne bør løbende vurderes
Man skal som tidligere nævnt være kritisk i vurderingen af egne avlshopper. Jævnlig udskiftning kan være nødvendig, idet brugernes krav til heste og ponyer ændres med tiden, med løbende justeringer i avlsmålet til følge. Hvis avlsmålet ikke tilpasses brugernes krav, og hvis der ikke løbende sker en kvalitetsmæssig forbedring i de enkelte besætninger og avlsretninger, står avlsarbejdet i “stampe”. Man må da forvente, at de nærmeste konkurrenter overtager scenen.
Det primære er, at de nye generationer er bedre og mere egnede til den påtænkte anvendelse end de gamle. Det betyder, at avlshoppernes avlsværdi, i forhold til den aktuelle bestand, løbende må vurderes.
“Husk, at der er store chancer for at få godt afkom på gode moderdyr, og at de gode moderdyr er den afgørende forskel mellem mulig succes eller fiasko“.
Kilde: Konsulent Jørgen Finderup, SEGES
