Kür-resultater fra Østrig

23-04-2011 19:04

Signe Wiese

De unge danske ryttere har igen været i aktion i østrigske Stadl Paura, hvor der i dag blev afviklet kür-finaler

Det var ponyrytterne der lagde for i dagens konkurrencer. Kür-klassen for ponyerne blev vundet af tyske Lena Walterscheidt, der sejrede med imponerende 77%. Caroline B. Smidt og P.S.W. Desperado blev bedst placerede danske ekvipage med 71,959% og dermed en flot 3. plads. Yderligere tre danske ryttere red sig ind i top-ti, nemlig Anne-Mette Strandby Hansen/SL Cuba med 69,500% på en 7. plads, Maria Pedersen Lange/Windor vom Gwick, der fik 68,209% og en 9. plads, og endelig Emilie Holm Toft/HB Dreamgirl, der med 68,167% red sig ind på 10. pladsen. I junior-rytternes kürfinale blev vinderen hollandske Antoinette De Riel på Fleurie med 73,667%. Bedste danske junior-ekvipage blev Kathrine Sumborg Christensen på Rohmario, der red sig ind på en flot 3. plads i klassen med 70,500%. Cecilie Lyndrup og Lambada blev nr. 8 med 67,834%, Nanna Bronnée Madsen og Skjoldsgaard Monte-Vo blev nr. 9 med 67,709%, og Anne Fabricius Tange red sig ind på en 13. plads med 65,459% med Diablo K. Fire danske ungryttere havde kvalificeret sig til ungrytternes kürfinale. Cathrine Dufour og Aithon blev bedste danske ekvipage med 69,950%. Karina Holdt Andersen blev nr. 10 på Hot Shot med 67,475%, Camilla Orloff og Utah red sig ind på 12. pladsen med 66,950% og med 65,550% blev Simone Ahlers Pedersen og Cavalér blev nr. 15 med 65,550. Klassen blev vundet af den hollandske rytter Angela Krooswijk, der med Revino 2 scorede 72,950%.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner