Kropsbevidst ridning

15-06-2017 08:06

Rytterens kropsbevidsthed er medvirkende til at udvikle og styrke samarbejdet mellem rytter og hest

Copyright Ridehesten.com
Arkivfoto
Nyheden fortsætter efter annoncen

Som dressurrytter er kontakten og følelsen med hesten essentiel. Des bedre samarbejdet mellem hest og rytter er, des smukkere pardans kan ekvipagen levere. Ridning bliver let og elegant, når rytter og hest glider sammen i en form for symbiose, hvor hestens krop er en forlængelse af rytterens. Hesten bærer rytter og rytteren lader sig bære af hesten, i en så afspændt holdning, at kroppen kun spænder lige det den skal, for at holde sig oprejst i sadlen. Elegant ridning er afspændt ridning. Først når begge parter er tilpas afspændt i kroppen, kan dressuren blive til en smuk pardans.

 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Når kroppen kommer i ubalance
Når hesten ikke bærer os korrekt, kan vi let komme i ubalance. Når vi kommer i ubalance, spænder kroppen op i et forsøg på at komme tilbage i balance. Denne spænding modvirker, at ridning kan blive let og afspændt. I forsøget på at komme tilbage i balance kan nogle ryttere fx komme til at krumme tæer i støvlen når de rider. Logisk set ved vi alle sammen godt, at det at krumme tæer i støvlen, ikke får os tilbage i balance. Vi gør det dog alligevel, da det er kroppen naturlige reaktionsmønster at spænde op, når vi kommer i ubalance.
Ved at blive bevidst om kroppens naturlige reaktionsmønster, kan vi også bringe os tilbage i en tilpas afspændt tilstand og derved forsøge at genoprette balancen på en hensigtsmæssig måde.

Nysgerrig? Læs meget mere om kropsbevist ridning i denne måneds udgave af magasinet Ridehesten

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner