Kronen & Bølgen III er nu på gaden

06-09-2012 10:10
Med undertitlen Kronen & Bølgen III er bogen "Dansk Varmblod - Toppen af Europa" netop udgivet af Forlaget Wiegaarden. Bogen er nu på gaden og sælges ved Dansk Varmblods EQUSANA Eliteskue i denne weekend
Copyright Ridehesten.com

Forlaget Wiegaardens seneste bogudgivelse, "Dansk Varmblod - Toppen af Europa" af Poul Graugaard, er nu kommet på gaden og kan købes de kommende dage ved Dansk Varmblods EQUSANA Eliteskue den 7.-9. september, lige som den også kan bestilles på Ridehesten.coms webshop. Bogen markerer Dansk Varmblods 50-års jubilæum ved at skildre forbundets historie og fortæller fx om nogle af den danske avls mest markante hingsteholdere, om forbundets guldmedaljehopper, de mest betydningsfulde hingste og stærke avlshopper i Dansk Varmblod, men også sager som afkåring af hingste, logosagen og brændemærkning belyses i et historisk aspekt samt ikke mindst de mest succesfulde rideheste avlet i Dansk Varmblods regi. Om alt det og meget mere kan læse i "Dansk Varmblod - Toppen af Europa", der er på 228 sider og er illustreret med flotte farvefotos såvel som historiske sort/hvid fotografier.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner