Rikke Larsen
Som noget nyt havde Marianne og Andreas Helgstrand i år arrangeret konfirmanddag. Det var to meget spændte og forventningsfulde konfirmander, som tirsdag besøgte Helgstrand Dressage. Mette Bergendorff Hansen og Emma Skov havde begge medbragt deres ponyer, og de fik hver især enetime ved Andreas. Bagefter havde Marianne og Andreas arrangeret fælles frokost, inden der var rundvisning på Helgstrand Dressage. Rytterne og deres familier blev også inviteret indenfor i ridehallen, hvor de fik mulighed for at se Andreas ride den talentfulde DV-hoppe Stamina. Dagen sluttede af med, at Andreas skrev autografer til både Mette og Emma i bogen Dansk Hestesport 2010, som var en gave fra Helgstrand Dressage. Se webTV fra konfirmanddagen, hvor der er glimt fra undervisingen, rundvisningen og interview med de to ryttere.
I september nummeret af Ridehesten Junior kan man læse en artikel og se flere billeder fra konfirmanddagen