Thomas Bach Jensen
Hos Helgstrand Dressage tæt på Aalborg har man modtaget adskillige forespørgsler fra folk, der ønsker at give den perfekte gave til en konfirmand. Det har været lige fra ridetime til autograf og personlig uddeling af sang ved selve konfirmationen. Man har valgt at tage de mange forespørgsler alvorligt, og har derfor sammensat en konfirmationsdag som en gavemulighed til årets hesteglade konfirmantpiger og -drenge. Dagen bliver afholdt den 19. juli 2011 og konfirmanden kan medbringe egen pony eller hest. Dagens program vil bestå af undervisning, rundvisning og frokost sammen med staldens ansatte og tid til at se, hvordan deres arbejdsdag forløber og se nogle de mange dejlige heste i træning. Man kan udover sin egen pony/hest også medbringe to personer på dagen. Læs meget mere om nyheden på Helgstrand Dressages hjemmeside.
Magasinet Ridehesten JUNIOR sætter i øvrigt i martsnummeret fokus på den forestående konfirmationssæson.