Kom til medlemsmøde i Region 6

21-10-2019 07:26

Camilla Tiefensee Schrøder

Avl

Årets medlemsmøde hos Dansk Varmblods Region 6 finder sted i Holstebro den 30. oktober, og temaet er Avlsplan 2030. Kom med og få indflydelse på fremtidens avlsarbejde

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den 30. oktober kl. 19.00 indbyder Dansk Varmblod til medlemsmøde i Region 6, hvor fremtidens avl er på programmet, og Claus Hansen fra avlsledelsen er inviteret.

"Dansk Varmblod skal have ny avlsplan, da den nuværende udløber i 2020. Avl er en langsigtet affære. De heste, der avles i dag, er dem, som skal kunne klare sig i topsport om 10-15 år. Formålet med en avlsplan er at højne kvaliteten i løbet af den næste hestegeneration på en forudsigelig måde overfor både avlere, udstillere og dommere. Avlsledelsen har arbejdet intensivt med udarbejdelse af en ny avlsplan 2020-2030, som nu er klar til præsentation ved medlemsmøderne.
Så kom og hør om fremtidens avl, der bl.a. skal omfatte en yderligere specialisering i springning og dressur for at opnå endnu hurtigere avlsfremgang; større vægt på avl af holdbare, funktionelle og ridbare konkurrenceheste samt fokus på at begrænse indavl og at undgå ekstremavl", skriver Dansk Varmblod.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Efter avlsdiskussionen skal der drøftes indkomne forslag. Forslag skal sendes til formand Lene Gadgaard lene.gadgaard@gmail.com senest den 25 oktober.

Tid og sted: Onsdag den 30. oktober kl. 19.00 hos BM Silo, Morrevej 7, 7500 Holstebro.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner