Foto: Morten Rysgaard

Riddere fra hele Europa, 20.000 tilskuere og Danmarks bedst bevarede middelalderborg. Scenen er i dén grad sat til EM i Ridderdyst, som for tredje gang afholdes i Danmark – nærmere betegnet på Spøttrup Borg i uge 30

De mange fantastiske kampe kombineres med et stort middelaldermarked, der byder på både underholdning og et stort food court med middelaldergourmet.

I dagene fra den 24.-28. juli danner Spøttrup Borg rammen for europamesterskaberne i Ridderdyst 2023. Det sker i forbindelse med Museum Sallings årlige middelaldermarked, Bispens Marked. En af favoritterne ved europamesterskaberne i ridderdyst er den danske ridder Ole Bach, der er regerende europamester

Europamesterskaberne i sportsgrenen ridderdyst finder sted hvert fjerde år, så det er bestemt ikke hvert år, man kan høre riddernes kamp- og sejrsråb gjalde fra Museum Sallings middelalderborg Spøttrup Borgs turneringsbane. Når europamesterskaberne i ridderdyst 2023 løber af stablen denne sommer, deltager ryttere fra hele Europa.

Foto: Morten Rysgaard

Discipliner i middelalderens ånd
Ved europamesterskaberne i ridderdyst 2023 skal ridderne kæmpe i flere discipliner blandt andet Skill-at-Arms og dystløb. I disciplinen Skill-at-Arms udfordres rytter og hest i en række prøvelser, der kræver et solidt samarbejde. Blandt andet skal ridderen til hest hugge et æble over med sværd, manøvrere en fire meter lang lanse igennem en lille ring og springe over komplicerede forhindringer imens. I den klassiske ridderdisciplin dystløb får både riddere og publikum pulsen op, når to riddere skal galopere mod hinanden med skjold i den ene hånd og lanse i den anden med målet om at ramme modparten.

Hvis man tror, at disciplinerne er skuespil eller en forfinet udgave af middelalderens barske ridderturneringer, kan man godt tro om igen. For både regler, lanser og udstyr er stort set de samme i dag, som de var i middelalderen. Hvis man er i tvivl om kampenes alvor, kan man blot se på riddernes rustninger efter dystløbet, der tydeligt er mærkede af lansernes slag.

Foto: Morten Rysgaard

Danmarks bedst bevarede borg som kulisse
Danmarks bedst bevarede middelalderborg, Spøttrup Borg, danner perfekte og autentiske rammer om europamesterskaberne i ridderdyst 2023. Samtidig med EM forvandles parken omkring borgen til Bispens Marked, der er Vestjyllands største middelaldermarked. Bispens Marked afholdes hver sommer af Museum Salling og er en skøn blanding af handelstelte med godt håndværk, madboder med lækkerier fra fortiden,
formidlingen af borgens historie og selvfølgelig; underholdning.

Torsdag, fredag og lørdag er Bispens Marked desuden vært for en turnering i middelalderkampsport. Krigere i fuld rustning kæmper til fods med sværd og skjold om titlen som mester af ”Spøttrup Borg Open”. Krigerne har trænet som gale for at være med i turneringen, hvor det handler om både rå styrke og god teknik.

Bispens Marked afholdes i år fra den 24. til den 29. juli.
Europamesterskaberne i Ridderdyst foregår fra den 24. til 28. juli med den store finale om aftenen den 28. juli.

Foto: Morten Rysgaard

Historiske fakta om ridderturneringer:

• Ridderturneringer opstod i 1100-tallet som træningsdisciplin, der skulle træne både ridderne og deres hestes færdigheder til at kunne deltage i slag.
• I løbet af 1200-tallet kom Norden ind i den europæiske varme. Det forårsagede, at riddderkulturen efterhånden bredte sig til de skandinaviske lande.
• Formålet med ridderturneringerne var bl.a. også, at det gav ridderne mulighed for at udmærke sig og vise, at de besad de egenskaber, der blev værdsat.
• Turneringer og store fester var en måde at vise sin magt og prestige på. Fester og fornøjelser var en god lejlighed til at føre forhandlinger, lave alliancer, lægge pres og indgå aftaler. Den danske kong Valdemar Atterdag brugte f.eks. turneringer som et bevidst led i sin politik for at samle landet igen. Han holdt ridderturneringer i Køge i 1352, i Stege i 1352, i Roskilde i 1355 og i Lübeck i 1356.
• Ud over at vise sin magt og rigdom var formålet med ridderturneringerne ofte at bekræfte den sociale rangorden i en rituel kamp. Derfor var der ikke altid tale om åben kamp, men snarere tale om kampe, hvor man lod kongen eller den magthavende vinde.
• Udstyr var vigtigt i forbindelse med turneringerne. Der var derfor forskellige rustninger til forskellige former for dystløb alt efter om det var væsentligt at tage sig godt ud eller være godt beskyttet.
• Præmierne var i starten ofte af symbolsk værdi, men des mere populære ridderturneringerne blev, des større værdi fik præmierne, og man kunne ende med at vinde præmier af en stor værdi. Til en del turneringer var kutymen dog, at man vandt sin modstanders hest og udstyr. Dette var dog ofte også kun symbolsk, og hest og udstyr blev givet tilbage til den besejrede ridder efterfølgende.