Kom rotteplagen til livs

15-10-2013 06:49

Rotter er uønskede, men det lille skadedyr, der kan forårsage store skader på vores hjem og stalde, fortjener trods alt en human død

Copyright Ridehesten.com
Foto: shutterstock

De fleste af os hader rotten. Det lille, men bestemt skadelige dyr kan forårsage store skader på vore huse og stalde, og efterår er sæson for, at rotterne flytter indendørs – og hvad er da mere tillokkende end en varm hestestald med både strøelse og hestefoder?

Ud over, at de fleste af os ikke bryder os om rotter, så udgør de også en reel fare for vores bygninger, sikkerhed (fx elinstallationer) og sundhed i for af de sygdomme, de fører med sig, som kan påvirke os mennesker og vores heste.

Derfor har der i mange år været forsket i måder at komme rotten til livs på. Mange af disse er ikke humane og rotterne lider en smertefuld død.  Nu har det danske firma RATÈL udviklet en virkelig effektiv metode til aflivning af rotterne. Der er tale om en elektronisk rottefælde, som monteres i vore kloakbrønde, hvor rotten ofte opholder sig. Her går den i fælden og udsættes for 4000 volt, hvorved den dør omgående. Efterfølgende skylles rotten ud med kloakvandet. Den elektroniske rottefælde fungerer samtidig som et mekanisk rottespær, så det er muligt at kombinere fælden med et antal rottespær, for at etablere et produktkoncept, der yder effektiv beskyttelse mod indtrængning af rotter i et givent område.

Direktør Hans Knudsen fra RATÈL udtaler: - Det har været magtpåliggende for os at finde en dyreetisk korrekt måde at aflive rotten på. Samtidig med at det ikke påvirker vores miljø. Vi mener, at denne giftfri og effektive måde er en kvalitetsløsning for en del-bekæmpelse af rotte-niveauet i Danmark.

RATÈL distribueres i Danmark og det øvrige Norden af Rentokil, og selve fælden er beskyttet af flere patenter. Og så er selve montagen af fælden meget nem, hvilket er til stor fordel. Rentokil er netop i disse måneder i gang med at sælge systemet til det danske marked.

Kilde: pressemeddelelse

Du kan også læse mere om rottebekæmpelse i hestestalden i magasinet Ridehestens januarnummer 2009.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner