Nina Marie Villadsen
Hos nogle hesteracer har man i årevis brugt specielle skoningsmetoder for at forstærke bestemte bevægelser, såsom højt forbensløft eller en ændring af timingen mellem de forskellige ben, så takten i gangarterne ændres eller gøres mere sikker.
En ny undersøgelse af islandske konkurrenceheste har bl.a. vist, at tålængden har betydning for forekomsten af hovproblemer, hvor risikoen for hovproblemer øges jo længere tåen bliver.
En anden undersøgelse har dertil vist, at islandske heste med høje og lange hove løfter forknæene højere, har en længere svævefase i trav og for islændernes vedkommende får en mere 4-taktet tølt.
Resultater fra undersøgelser på varmblodsheste bekræfter endvidere, at de samme biomekaniske mekanismer gælder for andre hesteracer.
Forskningen har dermed kastet lys over, hvordan man med skoning og brug af vægt i form af sko, klokker eller gamacher kan skabe ændringer i hestens bevægelsesmønster.
I juninummeret af magasinet Ridehesten kan du læse meget mere om tåakser, skoning, beskåring og vægt, og bl.a. blive klogere på, hvordan vægt kan øge forbensløftet og få springheste til at løfte bagbenene højere, samt hvad dette betyder for hestens energiforbrug og holdbarhed.
Læs meget mere i magasinet Ridehestens juninummer