Britt Carlsen
10 nationer mødes fra kl. 17 i aften på det store springstadion i Aachen. Det er ikke alene de tre medaljer, som nationerne kæmper om - fem nationer har tre pladser til OL i Rio de kommer til at kæmpe for at få, og Danmark er også en del af den kamp.
Med tre fejlfrie ridt i gårsdagens holdkonkurrence af schweizerne avancerede de ind på en 6. plads i holdkonkurrencen, og deremed truer de i høj grad England, som lige nu ligger på fjerdepladsen. De to nationer er de højst placerede i kampen om at nå en af de tre eftertragtede pladser til OL i Rio. England har 6,99 fejl, Schweiz 14.23, men som det lyder hernede i pressecenteret så er Spanien (16,48), Irland (17,96) og Danmark (17,27) lige i hælene på dem. Det bliver med andre ord ulideligt spændende i eftermiddag. Presset på rytterne, især fra de nationer, som sædvanligvis er med ved OL, er uhyre stort. I går missede Belgien deres chance, da de sluttede udenfor top ti. England, der er regerende guldvindere ved OLi London, missede deres kvalifikation sidste år i Normandiet, og nu er der i dag tilbage for englænderne. Det pres fik Michael Whitaker til at bryde ud i tårer efter sit ridt i aftes, så følelserne sidder helt udenpå tøjet i Aachen.
De danske springryttere Søren Pedersen, Andreas Schou og Rikke Haastrup gjorde i går, hvad vi ikke har opnået i adskillige år: de kvalificerede sig til EM finalen for hold. En imponerende præstation - Søren på en yngre hest, Rikke i sit første championat og Andreas på en hest der er under 160 cm i stang. Intet under at smilene var brede og lettelsen tydeligt at spore hos danskerne, der umiddelbart efter klassens afslutning kørte på hotellet for at lade op til finaledagen i dag.
Medaljekampen ser lige nu ud til at komme til at stå mellem Frankrig (5.70) Holland (7.82) og Tyskland (8.40). Tyskerne kom ind som den førende nation efter tidsspringningen, men fejl af både Meredith Michaels-Beerbaum/Fibonacci og Christian Ahlmann/Taloubet Z, har sendt tyskerne ned på tredjepladsen. Ludger Beerbaum, der var fejlfri, blæser dog til angreb og mon ikke han har held til igen at animere sine "tropper" til at gøre en koncentreret indsats i dag.
Hollænderne placerede sig nede i feltet efter tidsspringningen, hvilket var lidt overraskende, men i går leverede verdensmester Jeroen Dubbeldam endnu et klasseridt på SFN Zenith NOP, og både Jur Vrieling og Gerco Schröder fulgte op med fejlfrie ridt, så hollænderne nu ligger på andenpladsen. De franske ryttere, der også har tre ryttere fejlfrit gennem konkurrencerne til nu, ser meget stærke ud og de bliver støttet af et entusiastisk hjemmepublikum. Penelope Leprevost, der vandt tidsspringningen, var igen fejlfri, og på meget sikker vis, med Flora de Maiposa, og hun er sikkert i front i den individuelle konkurrence.
Se resultater mm her.