Juniordressurlandsholdet ligger nummer to i Norge

26-06-2014 10:06

Det danske dressurlandshold for juniorer forfølger nordmændene tæt på en foreløbig andenplads efter første runde af det nordiske mesterskab for hold i Kristiansand, Norge 

Copyright Ridehesten.com
Alexandra Sørensen på Camiro Mandø. (Arkivfoto: Ridehesten.com)

Holdet består af Laura Hviid, Maria Christensen, Victoria Vallentin og Alexandra Sørensen. Finalen afgøres i morgen, hvor resultatet fra første og anden runde lægges sammen.

Danmark er lige i hælene 
Den første rytter for Danmark var Laura Hviid med Denzel, og hun red et flot MB1/TCJ program til 69,243 % mens anden rytter Maria Christensen og Samrant red til 66,568 %. De to danskere, som scorede højst i dagens konkurrence, endte med at opnå klassens anden og fjerde bedste karakterer. Bedst var Victoria Vallentin og Geisha som scorede flotte 73,432 % mens Alexandra Sørensen på Camiro Mandø fik 71,919 %. Samlet slutter det danske hold med en score på 214,594 % lige i hælene på Norge med 217,702 %. 

Norge fører og Sverige ligger nummer tre 
Det norske hold fører efter første runde kun få procenter foran danskerne. Norges bedste ridt fik 75,892 %, og blev redet af Alexandra Andresen med Belamour. Deres anden rytter Carina Brynildsen og Shiraz Black opnåede 72,054 % mens Amalie Haug Magnussen med Herkules og Mathilde Nilseng Mellerud med River Dance II sluttede med henholdsvis 69,756 % og 65,324 %. 

Det svenske hold ligger efter første runde nummer tre med en samlet score på 203,171 %. Holdet bliver afgjort i morgen, hvor rytterne skal ride et MB2/ICJ program. Vinderen findes ved at lægge de tre bedste ryttere fra begge runder sammen. 

Kilde: Dansk Ride Forbund

Se flere resultater HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner