Julen og Danish Christmas Show nærmer sig

22-11-2007 11:37

Maja Golles

Danish Christmas Show tegner igen i år til at blive en kæmpe succes. Der meddeles om flere tusinde starter og lange ventelister til det ugelange stævne.

Årets store julestævne begynder mandag d. 10. december med C-stævnet Christmas Warm up, indtil det fra torsdag d. 13. december bliver til B-stævnet Danish Christmas Show. Hele ugen byder på springning for såvel ponyer som heste. De første dage vil der være en række mindre klasser, mens det i løbet af ugen trækker op til de helt store springklasser. Weekenden 15.-16. december bliver en sand fest med finaler og Grand Prixer. C-stævne rytterne konkurrerer mod hinanden i LA finale lørdag, ungheste i finaler søndag, Grand Prix for seniorer lørdag aften lige før årets rytterfest. Rytterfest bliver der rigeligt af under Danish Christmas Show. Hver dag er en hestefest, som om aftenen forvandles til rytterfest med levende musik både torsdag, fredag og lørdag. I øvrigt afholdes årets finale i Baltic Cup på Vilhelmsborg i dagene op til julestævnet, nemlig 7.-9. december.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner