Juan Matute Guimon begynder at tale

08-06-2020 13:07

Der er sket store skridt for den 22-årige spanske dressurrytter, Juan Matute Guimon, der for godt en måned siden fik en hjerneblødning og har ligget i koma lige siden. I går søndag begyndte at tale både spansk og engelsk på hospitalet i Madrid

Copyright Ridehesten.com
Juan Matute Guimon. Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Efter den spanske dressurrytterJuan Matute Guimon kollapsede på grund af en hjerneblødning (forårsaget af en medfødt defekt), blev han lagt i koma, og efter kirurgiske indgreb i hjernen blev han forsigtigt vækket fra sit koma efter knap tre uger. Her registrerede man en reaktion på hans forældres stemmer, og i sidste uge var den blot 22-årige toprytter ude af sengen og kunne sidde i en stol.

I går søndag har Juan Matute haft sine første små samtaler med familien, og han har talt både spansk og engelsk. Man kunne allerede i sidste uge konstatere, at han husker COVID-19 situationen og den dag, hvor han kollapsede. I går, da hans forældre talte med ham på hospitalet i Madrid, spurgte hans far ham, om han også kunne huske at tale engelsk. "Of course", forsikrede Juan Matute lavmælt.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Han har dobbelt statsborgerskab, både spansk og amerikansk, og er delvist vokset op i Wellington, Florida, men returnede for to år siden med sin familie til Madrid, hvor han går på universitet. Hans ældste søster Paula bor fortsat i Wellington, og Juan Matute og Paula gennemførte igår en Skype-samtale, så nu begynder det at gå fremad.

/Dresage-News.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner