Jo jo - Agnete med i toppen

18-10-2014 15:10

Britt Carlsen

Nogle af verdens aller bedste ryttere har netop redet Reem Acra FEI World Cup Grand Prix i Odense, og det blev, naturligvis de internationale profiler, som lå i front, men Agnete Kirk Thinggaard og Jo Jo AZ lå lige efter på 6. pladsen

Agnete Kirk Thinggaard fik vist et fejlfrit og meget sikkert Grand Prix program på Jo Jo AZ som viste sikre piaffer på steder med super overgange. Agnete sidder så nydeligt og indvirker så diskret, at det gør det til en fornøjelse at se de to i et Grand Prix program. Hun fik flere 8-taller for piaffe og for sine etterchangementer og de sluttede med 72,520% hvilket rakte til en 6. plads i klassen.

Vinder blev ikke helt uventet Edward Gal og Glock's Undercover NOP der sejrede efter total dommerenighed med 84,1%, Det er yderst sjældent at se et program redet med så stor præcision og kontrol som det hollænderen præsterer. Skal man påpege en svaghed, så er det hestens meget uens passage, hvor den "snapper" med det ene bagben. Øveslser som travers gør den efter bogen og de indkasserede da også et 10-tal for denne øvelse. I galopprogrammet blev det også til et 10-tal for øgningen og for den ene pirouette. Sejren kom i hus med 80,54%

Det var hans landsmand, den multimedaljevindende ekvipage Adelinde Cornelissen og 17-årige Jerich Parzival NOP. Parzivals 17 år er måske nok ved at præge ham, men Adelinde har formået at tilpasse sin ridning til hestens alder og niveau, og selvom hun måske nok red lidt under det tempo, vi normalt forbinder med ekvipagen, så var de sikkerheden selv, og der er især i de totalt taktfaste piaffer at parret score høje points.  De sluttede med 80,540%

Tyske Ulla Salzgeber/Herzruf's Erbe (75,72%), Isabell Werth/Don Johnson FRH (75,2%) og Hans Peter Minderhoud/Glock's Flirt (73,92%) fulgte på de næste pladser.

Se hele resultatet her

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner