– Jeg stoler 120% på ham

11-03-2023 08:28

Annika Knudsen Lorentsen

Camille Silke Pless er en af de ryttere der deltager i de internationale unghesteklasser ved Dansk Varmblods Hingstekåring, og her har allerede leveret to nulrunder, og dermed sikret sin 15. nulrunde i streg i sadlen på hendes hest U2 TD DWB

Copyright Ridehesten.com
Camille Silke Pless med U2 TD DWB. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Godt 50 ekvipager er i år til start i CSIYH1* ved Dansk Varmblods Hingstekåring, hvor 6- og 7-års heste konkurrerer mod hinanden. En af de ekvipager der er til start er Camille Silke Pless med den 6-årige Dansk Varmblods vallak U2 TD DWB e. Untouchable/Graf Top (opdr. Trine Dyhre Nielsen). 

Sammen har de redet to fejlfrie runder i 125 cm, mens de i morgen skal debutere i 130 cm sammen. Camille har selv uddannet U2 fra start, og haft ham siden han var føl, og sammen har de deltaget ved championatsfinaler og UVM, og i går leverede de deres 15. fejlfrie runde i træk. 

– Jeg stoler 120% på U2, og han stoler også på mig. Jeg er ikke i tvivl om, at det er det, som gør, at vi fungere så godt sammen, forklarer Camille og fortsætter: 

– At en så ung hest, kan være så cool og få erfaring i så store arenaer, som her i Herning, det er jeg dybt imponeret over. Vi havde en fantastisk tur både torsdag og fredag, og han bliver bare ved med at vise, at han er den bedste makker man kunne ønske sig. 

Copyright Ridehesten.com
Camille Silke Pless med U2 TD DWB. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Herning er noget særligt
Camille har redet ved Dansk Varmblods Hingstekåring flere gange, og hun fortæller, at det alligevel er noget ganske særligt hvert år. 

– Atmosfæren er helt speciel i Herning, og de klapsalver som publikum giver, gav mig helt kuldegysninger. Det er et fantastisk stævne, et topprofessionelt set up og fantastiske faciliteter for både hest og rytter. Det er helt vildt at få lov at ride sådan et stævne, og det er helt sikkert ikke sidste gang, at vi rider i Herning, understreger hun. 

Den sidste CSIYH1*-klasse afholdes i morgen ved middagstid. 

Start- og resultatlister fra stævnet. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner