Jazz - årets hingst i Holland

05-02-2007 13:04

Britt Carlsen

Dressurhingsten Jazz blev i weekenden udnævnt til Horse of the Year 2006 i forbindelse med den hollandske hingstekåring. Han er den fjere kårede hingst, som har opnået denne titel i Holland. Tidligere er æren gået til: Concorde, Manno og Nassau. Jazz opnåede sin titel på grund af sin indflydelse som nedarver af dressuregenskaber. Sidste år debuterede hans første afkom i Grand Prix ved de internationale stævner, og nationalt i Holland har hingsten afkom domineret ranglisterne i dressur. Foruden en række kårede hopper er hingsten far til syv kårede sønner.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner