Jan Christensen sikkert med i finalen

08-08-2014 13:19

UVM-kvalifikationsklassen for 6-års er netop tilendebragt med sidste danske ekvipage. Det blev til hollandsk dominans i toppen af denne klasse og en komfortabel plads i finalen til Jan Christensen og Rossetti

Desværre lykkedes det ikke for Allan Grøn og Zick Flower e. Blue Hors Zack/ Blue Hors Romanov (opdr. Andreas Gregersen) at kvalificere sig til finalen. De sluttede på en 19. plads med resultatet 7,96 og med delkaraktererne 9,3 for trav, 5,9 for skridt, 8,8 for galop, 7,0 for eftergivenhed og 7,9 for samlet indtryk.

De danskere ekvipager er dermed placeret som nr. 4, 15, 19 og 22. Det er Jan M. Christensen og Rosetti e. Blue Hors Romanov/ Midt-West Ibi-Light (opdr. Elsebeth Lykke Andersen), der ligger godt til i toppen og dermed er helt sikker på en finaleplads. De bedste går direkte videre til finalen søndag, og de tre bedste fra B-finalen imorgen går ligeledes videre til finalen. Som anden ikke-kvalificeret i dag skulle Stine Døssing haven en god chance imorgen med guldmedaljehoppe Lehmanns Lilo.

Jan Christensen og Rossetti er i toppen omgivet af hollandske hingste redet af kvindelige hollandske ryttere. Dagens vinder blev Vivaldi-sønnen Dream Boy redet af Gerdine Maree foran Vivaldi-sønnen Dancer Forever redet af Kirsten Brouwer og den tredje Vivaldi-søn i træk, Desperado redet af Emmelie Scholtens, som igen er nr. 5 med Krack C-sønnen Dorado. 

Følg klassens resultat HER

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen